Alle rejser arrangeret af RejsGlad, bliver finansieret 100% af beboeren.

Når vi bliver kontaktet, typisk af en pædagog, så har de fleste gjort sig tanker om hvilken medarbejder der kunne tænke sig at ledsage beboeren.

RejsGlad har ikke en stab af ledsagere tilknyttet, faktisk arrangerer vi kun rejser hvor beboer og ledsager har en relation. Ofte fast personale eller en vikar.
En god relation mellem beboer og ledsager, mener vi er afgørende for rejsens kvalitet, og samtidig har det flere afledte positive konsekvenser efter ferien er slut.

Eksempelvis:
Vi kan støtte beboeren i at viderefortælle om feriens oplevelser til pårørende, venner eller andet personale.
Derudover opleves beboeren i en ny kontekst, hvilket ofte giver interessante observationer. 

Mange bosteder har opgivet tanken om at rejse udlands med beboerne, fordi lovgivningen forhindrer at beboerne må købe en rejse til pædagogerne, eller udbetale et honorar.

Den udfordring løser RejsGlad!

RejsGlad sælger pakkeløsninger som inkluderer:

  • Rejse til beboer
  • Rejse til ledsager
  • Eneværelse til ledsager
  • Honorar til ledsager
  • Erhvervsrejseforsikring til ledsager

+ eventuelle tilkøb

Det betyder helt konkret, at beboeren ikke betaler noget som helst til pædagogen, det gør RejsGlad!

RejsGlad udarbejder samarbejdsaftaler til alle ledsagere, hvor nærmere vilkår beskrives.
Kort forklaret, så fremgår størrelsen på ledsagerens honorar, samt at alle ledsagere arbejder efter vanlig praksis.

Tjek vores udvalgte rejser, eller kontakt os for andre destinationer.
RejsGlad kvalitetssikrer alle destinationer efter den enkelte beboers behov.

Formålet med RejsGlad er, at flere mennesker med nedsat funktionsevne skal have muligheden for at komme på ferie!

Kontakt Morten hvis du har yderligere spørgsmål - klik her
2018 - 2025 © RejsGlad. Alle rettigheder forbeholdes.